Adoption

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Ordet adoption kommer af det latinske adoptio, og betyder, at tage til sig som sin egen. I Danmark er en adoption et juridisk fastlagt forhold mellem et adoptivbarn og en voksen eller et ægtepar, kaldet adoptivforældre eller adoptanter. Ved adoptionen (efter 1956) indtræder adoptivforældrene i enhver henseende i forældrenes sted, og barnet har herefter ingen juridisk tilknytning til de biologiske forældre. Barnet har f.eks. arveret efter adoptivforældrene på helt lige fod med deres eventuelle biologiske børn; men det har ikke arveret efter de biologiske forældre.

I Danmark ansøger man om adoption hos statsforvaltningerne. Adoptionsloven fastlægger de overordnede rammer for adoption og for retsvirkningerne og adoptionsbekendtgørelsen udfylder en række af bestemmelserne.

En adoption har altså meget vidtgående og permanente konsekvenser her i landet. Det er således normalt umuligt, at få en adoption ophævet. Derved har adoptivbarnet en helt anden status end et plejebarn, der stadig har en juridisk tilknytning til de biologiske forældre.

Adoption i moderne forstand er et relativt nyt begreb, idet det først opstår i løbet af 1800-tallet. Plejeforhold har derimod været meget udbredte også i tidligere tider.

Det gamle ord fosterbarn må nærmest sidestilles med et plejebarn. I ordet ligger blot, at barnet opfostres hos den nye familie, hvilket svarer til et plejeforhold.